Mindfulness

MBCT og MBSR

Jeg tager udgangspunkt i det særlige 8 ugers program: Mindfulness based Cognitive Therapy, (MBCT) og Mindfulness based Stress Reducktion (MBSR), der er testet til at virke mod stress, depression, angst, forhøjet blodtryk og meget andet. Jeg anvender mindfulness som en integreret del af de terapeutiske samtaler. Den terapeutiske hovedretning som jeg senest er uddannet i er Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som er en 3. bølge kognitiv terapeutisk tilgang, hvori mindfulness er en væsentlig del.

Mindfulness er et begreb fra Østens meditationspraksis

Mindfulness er et begreb, som er hentet fra Østens meditationspraksis. Oprindelig betyder det opmærksomhed, og som metode går det ud på at træne bevidst nærvær.

Mindfulness går ud på, at vi forsøger at være

Mindfulness handler altså ikke bare om at lave egentlige meditationer, men er også en livsholdning som man forsøger at føre ud i livet i hverdagen.

Meditation o.l. er metoder, der er afprøvet gennem flere tusinde år. De særlige teknikker, som vi bruger i Mindfulness er dog blevet undersøgt ud fra vestlig videnskabelig praksis. Herved har Mindfulness vist sig at være evidensbaseret, dvs. at metoden er bevist som værende en effektiv strategi til at mestre bl.a. stress, smertetilstande, tilbagevendende depression, angst, misbrug mv.

Mindfulness er et særlig kraftfuldt redskab til at erkende, at tanker kun er tanker. Det lyder jo ret logisk, men selvom en stor del af vores tanker er stærkt prægede af vores sindstilstand, vaner og fordomme, og derfor tit er rent gætværk, så tror vi ofte, at de er kendsgerninger. Tit forestiller vi os, at vores bevidsthed består af vores tanker, følelser og kropsfornemmelser og vores adfærdsmønstre. Men vores bevidsthed er meget større end det. Nogen sammenligner bevidstheden med en gryde, der kan rumme alt, hvad vi oplever fysisk, psykisk og sansemæssigt. Gennem mindfulness kan vi lære at forholde os mere hensigtsmæssigt til vores tanker, følelser, kropsfornemmelser og handleimpulser.

Som ung og mens jeg studerede psykologi på universitetet, begyndte jeg selv at meditere, og jeg var optaget af polariteterne i livet. Bl.a. med udgangspunkt i eksistentialistisk og analytisk psykologi, filosoferede jeg en del over, at det er væsentligt at tilstræbe en balance mellem mange polariteter i livet, som f.eks.:

Aktiv – passiv
præstere – vegetere
gøre – være
tænke – føle

Det travle liv i dagens samfund præger os dog i retning af en ensidig vægt på hektisk aktivitet, præstation og tænkning frem for følen og sansning og opmærksomt nærvær.

Mange mennesker har problemer med stress og angst, med at blive overvældet af deres følelser og impulser, eller med at tankerne kører i ring. I stedet for at opleve livet, er vi ofte tvangsmæssigt præsterende og optaget af tanker og følelser knyttet til fortiden og fremtiden. Vi grubler over, hvordan vi har klaret os, eller vi har travlt med at planlægge og fantasere om fremtiden. På den måde går livet på en måde forbi, uden at vi oplever det. For livet foregår lige her og nu, og hvert eneste nu, er et dugfriskt øjeblik ladet med muligheder.

Bevidst nærvær

Mindfulness handler om at blive bevidst nærværende og have en ikke dømmende holdning til sig selv, andre mennesker og til livet i det hele taget. Det handler om bl.a. gennem meditative øvelser og træning i nærvær at mærke livet i stedet for at kæmpe med sig selv, andre mennesker og de vilkår vi lever under.

Det kunne lyde som om mindfulness er meget let at gå til, men selvom det er enkelt, er det faktisk uhyre vanskeligt bare ”at være” i stedet for hele tiden ”at gøre” i form af vurderinger af tanker, følelser og sansninger. At hvile i opmærksomhed uden at dømme, og uden at det har noget formål, er absolut uvant for de fleste. Det kan tage års træning at opnå at være i stand til det bare i kortere tidsrum. Mange gange er det mest hensigtsmæssigt at starte med at acceptere, det der er.

Accept

Nogen gange kunne det godt se ud, som om vi tror, at vi kan få tingene til at forsvinde eller ændre sig, ved at nægte at acceptere situationen. I stedet for at udøve venlig accept, kæmper vi med os selv. Det viser sig f.eks. ved at vi flygter fra og forsøger at undgå situationer, tanker og følelser, der gør os urolige eller får os til at føle mindreværd og smerte. Vi forsøger at undertrykke vores følelser og tanker, men det kan bare gøre situationen værre.

Når man undertrykker følelser og tanker vokser de nemlig typisk i styrke, og desuden er det umuligt at løse et problem ved at undgå det. I stedet for at løse vores problemer havner vi i de onde cirkler, der vedligeholder og forøger vores smerte på lang sigt. På den måde bliver smerte til lidelse; for smerten er en del af livet, men hvis vi accepterer den, så får den mulighed for at ændre sig af sig selv, i stedet for at blive til lidelse. Gennem at acceptere det der er, kan vi gradvist opnå frihed i forhold til at opleve og reagere automatisk, og vi kan komme ud af gamle uhensigtsmæssige mønstre.

Det kan være svært at acceptere mange ting som f.eks. tab af nærtstående personer eller fysiske og psykiske smerter. Det kan også være svært at give slip på indgroede holdninger og mønstre i vores måder at håndtere livet dvs. vores automatiske reaktionsmønstre. For nogen kan det også være svært at acceptere og tage imod de positivt ladede ting, som livet byder på. Men en hensigtsmæssig metode er, at lære at acceptere, det der er. Gennem mindfulness kan vi på sigt opnå en indre ro, hvor vi i stedet for at identificere os med tanker og følelser kan opnå en centrering i bevidstheden. Herved kan vi skabe tilstrækkelig afstand til at kunne rumme følelser og impulser og lade dem klinge af af sig selv.

Man kan komme langt med at acceptere, det man oplever af både dejlige, neutrale og smertefulde ting i sit liv. Gennem mindfulness  og ACT kan man tilegne sig en åben og udømmende holdning til, hvad man nu end føler, tænker, mærker og oplever. På den måde bliver livet ikke smertefrit. Men det kan blive mere nærværende og lettere at leve.