Kognitiv terapi

Kognitiv terapi kaldes også for kognitiv adfærdsterapi, eller på engelsk: Cognitive Behavioral Therapy (CBT).

Kognitiv terapi er en af de mest videnskabeligt underbyggede metoder, og den er fundet effektiv ved mange lidelsestilstande og personlig udvikling gennem coaching.

Kører dine tanker i ring?

En kognitiv psykolog hjælper dig med at afklare dine tanker. Vi forsøger i fællesskab at finde frem til, hvad det dybest set er, du tænker om dig selv, om andre, om fremtiden og verden. I kognitiv terapi arbejder vi ud fra, at tankerne har en stor magt over os, og at de får væsentlig betydning for, hvad vi føler, hvad vi mærker i kroppen, og hvordan vi handler.

Hvis du f.eks. tit går og siger til dig selv, at du er grim og dum, kommer du til at tro, at du er sådan. Hvis du tænker på, at noget er farligt, kommer du til at tro, at det er farligt. Jo stærkere følelser, tankerne sætter i gang, jo mere tror vi, at vores tanker er sandheden. Vi forestiller os ofte, at vores tanker er en afspejling af virkeligheden. Men tankerne er fortolkninger, måske gætværk, som kan fordreje eller være i direkte i modstrid med virkeligheden. Vores tanker og antagelser er de ”briller”, vi ser os selv og verden igennem. De er afgørende for vores oplevelse af os selv og livet i det hele taget.

I kognitiv terapi afdækker vi de onde cirkler, som du kan havne i, og du bliver skridt for skridt i stand til selv at være mere bevidst og aktiv med hensyn til, hvordan du vil opleve dig selv og verden omkring dig. På den måde skaber du et mere hensigtsmæssigt grundlag at handle ud fra.

Eksperimenter

I den kognitive terapi arbejder vi med at afdække dine, tanker, følelser, kropsfornemmelser og måde at handle på. Derefter tilrettelægger vi i fællesskab eksperimenter, som du kan bruge til at udforske dine antagelser, dine følelser, dine kropsoplevelser og handlinger. Du vil også komme til at eksperimentere med at ændre dine antagelser om dig selv, om andre og om verden.

Siden 1950’erne er den kognitive terapi og metoderne løbende blevet videnskabeligt undersøgt og udviklet, og vi oplever for tiden en såkaldt tredje bølge, som bl.a. er præget af, hvad med et populært ord kaldes for mindfulness.

ACT

ACT er en forkortelse af Acceptance and Commitment Therapy.

Jeg arbejder især med ACT og har afsluttet en uddannelse i ACT i 2010.

I ACT arbejder vi mod det mål at blive så fleksibel som muligt i forhold til at indfri de værdier vi har. Dvs. at du som klient finder ud af, hvordan du allerhelst vil være som menneske og så vidt muligt og gradvist forpligter dig til at handle derefter. Det er dog afgørende, at værdierne ikke bliver opfattet som stive leveregler, der kan betyde, at vi dømmer os selv, hvis vi ikke lever op til værdierne, og så ender vi et helt andet sted, hvor der ikke er særlig rart at være.

For at kunne indfri sine værdier er det oftest nødvendigt at ændre konteksten. ACT hviler på RFT (Relational Frame Theory) der er en videnskabelig tilgang, som kogt ned til en maggiterning i den terapeutiske tilgang betyder, at vi arbejder med at ændre holdning til tanker, følelser og kropsfornemmelser, som kan forhindre os i at indfri vores værdier og mål.

Vi bliver alle sammen fanget ind af vores tanker, følelser og kropsfornemmelser fra tid til anden. Men vi kan arbejde bevidst på at ændre vores holdning, således, at vi holder op med at være smeltet sammen med tankerne, følelserne og kropsfornemmelserne. Men at vi defusionerer (skiller os ad) fra dem, således at vi f.eks. ser tanker frem for at se verden ud fra dem. Når vi forsøger at ændre vores holdning til tanker, følelser og kropsfornemmelser er bevidst nærvær – også kaldet mindfulness – en væsentlig metode. Ved hjælp af meditation, meditative øvelser og bevidst nærvær i nuet, hvor vi bare iagttager det der forgår omkring os uden at dømme, kan vi gradvist udvikle et “observerende selv”, hvorfra vi kan iagttage os selv og andre med medfølelse.

Accept af det, der er i os selv, og det vi oplever i vores liv er meget afgørende for vores væren i verden. At acceptere nogle vilkår i vores liv, betyder ikke at vi skal kunne li’ dem, men blot at vi holder op med at kæmpe med aktuelle livsbetingelser inden i og udenfor os selv. Så længe vi ikke accepterer de vilkår vi har, fastholder vi en slags krig indeni os selv, hvilket oftest har den virkning at vi får det sværere, også med at udvikle os selv. Man skal dog være opmærksom på, at accept – det kunne f.eks. være i forhold til smerter eller et tab af en nærtstående – er en proces. Det vil sige, at vi nogen gange har sværere ved at acceptere et vanskeligt vilkår end til andre tider, alt afhængigt af den sindstemning vi aktuelt er i.