Stress

Mange mennesker oplever at være ”stressede” i hverdagen.

Et vist niveau af travlhed kan være ok. I dag er der 42% af  unge mennesker, som lider af stress. Det er som om at der ikke længere er helle nogen steder for de unge, og at kravene til unge mennesker er stadigt stigende som en skrue uden ende, hvor de sociale medier bl.a. spiller en stor rolle. Det gør de også for voksne ligesom arbejdspres, problemer i arbejdsmiljøet og i privatlivet kan blive så overvældende, at man kan komme til at lide af egentligt stress også kaldet akut udmatningssyndrom, som kan lede til egentlig udbrændthed.
Stress og udbrændthed er noget ganske andet end travlhed, og hvis man ikke gør noget ved tilstanden kan den eskalere og udvikle sig til depression.

Symptomer på stress

De vigtigste tegn på stress er:

Andre symptomer kan være koncentrationsvanskeligheder f.eks. kan man få en oplevelse af tomhed. Et andet skræmmende symptom kan være absencer, hvor man er fraværende og bevidstheden sætter ud.

Det kan i praksis være svært at skelne mellem symptomerne på stress og depression. Men stress adskiller sig ved, at der oftest ikke er så stor håbløshed og forsænket stemningsleje, som er så karakteristisk for depression. Det viser sig også, at symptomerne på stress til forveksling ligner symptomerne på traumatisering dvs. PTSD (post traumatisk stress syndrom).

Det kan være, at du er begyndt at arbejde hårdere for at undvige en katastrofe. Det kan også være, at du forsøger at fokusere på for mange ting på en gang. Måske er du blevet tvangsmæssigt fokuseret på detaljer. Måske har du i længere tid taget jobbet med hjem, hvor du grubler over problemerne uden at nå frem til konstruktive løsninger.

Det kan også være, at du er begyndt at undgå situationer, der minder dig om krav, og at selve undgåelsen er gået hen og blevet en del af problemet

Stressfaktorer på arbejdspladsen

Der kan være mange faktorer på arbejdspladsen, som kan medføre stress. Et oplagt problem er mobning. At blive udsat for mobning er særdeles nedbrydende, og det resulterer ofte i, at medarbejderen kommer til at tro på, at hun gør noget galt og ikke slår til på jobbet. Hvis ofret ikke sørger for at komme væk, kan det resultere i at selvværdet lider et alvorligt knæk.

Som menneske og medarbejder har man brug for at blive set og anerkendt. Man har også brug for at opleve, at man udvikler sig. Vi har behov for, at vores indsats bliver set og anerkendt og eventuelt belønnet. Hvis man får for lidt påskønnelse, kan man miste motivationen. Inden det sker, forsøger man måske at øge indsatsen og engagementet.

Mange undersøgelser viser, at påskønnelse og anerkendelse af medarbejdernes indsats både øger trivselen og giver bedre tal på bundlinien. Der er også meget der tyder på, at det er gavnligt både for virksomhederne og for medarbejderne, at de har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ikke udsættes for unødig kontrol, men snarere mødes med tillid.

Ikke desto mindre er der mange arbejdspladser, hvor der lægges større vægt på kontrol end på trivsel og medindflydelse.

Mange arbejdsgivere mener, at de lægger vægt på, at der er et godt og menneskeligt arbejdsmiljø. Men desværre vejer hensynet til effektivitet oftest højere, således at kravene til medarbejderne stadigt øges, uden at der følger anerkendelse og medindflydelse med.

Som mennesker har vi formentlig ikke ændret os væsentligt siden stenalderen, og vi er af natur ikke specielt ”omstillingsparate”, især ikke hvis det er et krav, som iværksættes og kontrolleres af andre. Men i dag synes det at være en højt skattet værdi at være fleksibel. Fleksibilitet vil oftest sige, at man tilpasser sig stadigt nye krav og tilegner sig nye kvalifikationer særligt til gavn for arbejdsgiverne. Noget helt andet er, om det er til gavn for os som mennesker, at kravene stadigt øges. Med øgede krav til effektivitet, fleksibilitet og kontrol er der lagt op til, at stadigt flere mennesker ”går ned med stress”.

Stressbehandling

I min behandling indkredser vi først, hvor belastet du er af stress, og vi ser på hvilke forhold det i særlig grad er, der er belastende.

Vi ser også på, hvad der kunne være et realistisk mål for behandlingen.

Når det gælder selve behandlingen bruger vi forskellige metoder til at mestre stressbelastningen: