Jeg tilbyder kognitiv terapi ved angst, depression, stress og lavt selvværd
Dyrlundsvej 12, baghuset, 1. sal, 4600 Køge
mail@ja-psykolog.dk
telefon: 5192 6639
Supervision
Metoder i supervision
Jeg har taget videreuddannelser i supervision ud fra kognitiv terapi, psykodynamisk terapi og kunstterapi, og jeg inddrager også metoder fra systemisk og gestaltterapeutisk supervision.
Jeg har en hel del erfaring med individuel og gruppe-supervision, og jeg har både superviseret på forskellige institutioner og i min private praksis.
Jeg superviserer alle faggrupper, som arbejder med behandling, omsorg og pleje. Som autoriseret psykolog kan jeg supervisere psykologer til autorisation; og da jeg er godkendt specialist i psykoterapi, kan jeg også supervisere psykologer, som er i gang med specialistuddannelsen.
Jeg arbejder både med sagssupervision og supervision, hvor man i højere grad fokuserer på processen. Specielt i individuel supervision kan vi også se nærmere på de mere personlige aspekter i behandlingsprocessen, hvor der ofte er en tydelig afsmitning fra problemstillinger i arbejdsmiljøet og hos brugerne.
Indhold i supervisionen
Udgangspunktet for supervisionen er det eller de forhold, som du/I oplever som svære. Det er således dine behov som supervisand, som er det centrale. Hvis du/I ønsker det kan vi også inddrage psykoedukation i supervisionen.
I supervisionen har vi selvsagt ikke direkte mulighed for at ændre på problemer i arbejdsmiljøet, men jeg kan måske hjælpe med at se forholdene i et nyt perspektiv. Ofte kan det være en stor hjælp, hvis supervisanderne får mulighed for at forholde sig på en ny måde til deres følelser, tanker og adfærd i arbejdet. På den måde kan du/I få ny motivation og glæde ved arbejdet.
© Janne Andreasen | Søgemaskineoptimering af hjemmesiden |